Ekspertise og ansvarlighed

Den samlede byggeekspertise er indvundet over mange år, og gevinsten er stor fleksibilitet, når familiemedlemmerne og deres virksomheder kan trække på hinanden til enhver tid. Uanset opgavens art eller størrelse er MD-Partners forretningsgrundlag altid at levere førsteklasses arbejde og give god rådgivning. - Det begynder med en god planlægning før arbejdet påbegyndes, og så handler det om at udvise stor ansvarlighed over for bygherren i byggeprocessen, siger Mogens Danborg. Selv om byggeri i traditionel forstand er kendt og anvendt, sker der hele tiden en udvikling i byggebranchen, som skal komme bygherren til gode.

En særlig opgave

”Skipperhusene” i Uvelse er en særlig spændende opgave for MD-Partners. - Målet har været at skabe en række huse, som er særlig velegnede til en ung familie eller til seniorer med et mindre pladsbehov, oplyser Mogens Danborg. Det er lykkedes med en veldisponeret pladsudnyttelse, hvor storstuen står i forbindelse med et moderne køkken og spisepladsen. Hertil kommer mastersoverum med bad og en separat afdeling med to værelser og ekstra baderum. ”Skipperhusene” ligger i Uvelse mellem Hillerød og Lynge. Der er blot tre kilometer til motorvejen til København. Haven er lige til at bruge. Græsplænen er sået, der er plantet hække, og der er anlagt fliser og lys.



Traditionelt og romantisk

”Skipperhusene” opføres i førsteklasses håndværk med hvidskurede mure og røde vingetegl på taget. Det romantiske understreges af bondevinduerne med sprosser. Rammer og døre er i havblå farve. Tagrenderne er naturligvis af zink. MD-Partners har lagt vægt på, at ”Skipperhusene” arkitektonisk er tilpasset omgivelserne, og at der er et minimum af vedligeholdelse. Indendøre er gulvene af hvidpigmenteret ask natur på strøer, mens der er klinker i baderum, entre og bryggers.

Høj kvalitet og lavt energiforbrug

De danskfabrikerede vinduer og døre er i høj kvalitet. Det samme gælder alle installationer. Der er naturgas med varme i gulvene over hele huset delt i 7 zoner. ”Skipperhusene” er naturligvis højisolerede med et meget lavt varmeforbrug (ca. 4.000 kr. om året eksklusiv varmt vand.)

Personligt præg

Køkkenerne og udstyret i ”Skipperhusene” kan altid tilpasses købers valg og præferencer, således at familien får opfyldt sine specielle drømme og ønsker.

Salg:

Skipperhusene sælges i samarbejde med EDC Mæglerne Storm & Partnere i Allerød, der ligeledes kan yde økonomisk rådgivning med videre til køberne.